Havebesøg med rådgivning og inspiration, parcelhushave Strøby Egede, maj 2021 og juni 2022
Lotte ønskede et havebesøg med både rådgivning omkring pleje af den allerede etablerede beplantning og anbefalinger til ny beplantning og elementer i haven med endnu flere dufte, farver og spiselige vækster i hendes hyggelige have, hvor mange smukke bede og beplantning allerede var godt etableret og indrettet. Lotte har allerede megen erfaring med haven og dyrkning af væksterne, alligevel ønskede Lotte sparring.
Lotte ønskede blandt andet et mere intimt haverum omkring terrassen. En terrasse, hvor der er sol de meste af dagen, Jeg anbefalede et plante et æbleespalier, som vil være transparent og alligevel give en form for rumfølelse, espalieret kan også bruges som klatrestativ for ærteblomster om sommeren.
Lotte ønskede flere højbede i haven, højbede som har en størrelse der er lette at overskue og heri dyrke urter og grønt og måske også lige sommerblomster til at skære af.
Lotte tog som udgangspunkt selv noter, men modtog efterfølgende en mail fra mig med tips, ideer og navne på specifikke planter senere på sommeren sendte jeg en skitse til Lotte med overblik over etableringen af elementer omkring terrassen.
Billeder fra juni 2022 året efter første rådgivning, Lotte fik ret hurtigt efter mit besøg i maj 2021 plantet nye store frugttræer mod nordvest, der skulle dække af for vinde fra nordvest, plantet rosen Senegal i drivhuset, etableret brombær- og rosenespalier bag ved huset.
Juni 2022 ifm evaluering på min rådgivning året år, ønskede Lotte rådgivning om beskæring af frugttræer i forbindelse med mit besøg, vi fik beskåret både det nye æbleespalier, som er under udvikling samt gamle frugttræer i haven, der trængte til udtynding. Flere af grenene på frugttræerne blev markeret med små snore, således at Lotte kan huske hvilke der skal beskæres i august.