Havebesøg villahave Gurre, september 2023
Erfarne haveejere ønskede inspiration til indretning af græsplæne i flere rum
Samt inspiration til hvordan et kommende orangeri kunne indarbejdes i nye haverum
Ejerne af haven har dyrket haven gennem mange år, stor alsidig erfaring med beplantning. Forskellige haverum var allerede etableret i haven. De ønskede inspiration til hvordan den store bare græsplæne kunne omdannes med flere haverum bestående af levende vægge og blomstrende bede.
Inspirationen til hvordan det kommende runde orangeri kan placeres i haverummet blev angivet med tovværk, vandslanger og ledninger lagt ud på græsset.
Ligeledes blev en rund siddeplads foran indgangen til orangeriet markeret samt omkringliggende bede. Havestole og havebord blev anvendt med henblik på at visualisere, hvor stor siddepladsen bør være, så den både er hyggelig og intim men også har plads nok, til det antal personer de forventer kommer til at bruge pladsen.
Billeder og ikke målfast skitse blev udarbejdet, til brug for huskeliste over inspirationen
Haveejerne ønskede også inspiration til hvordan man kan anlægge nye bede med levende vægge bestående af blomstrende buske og mindre træer, der anlægges så man ikke kan overskue hele haverummet på én gang, når går ind i haven.
Ønsket om en lille bowlingbane foran højbedene blev også markeret. Når jeg er ude hos kunder
I haven var allerede etableret et smukt æbleespalier, dette element foreslog jeg kopieret foran bedene i køkkenhaven.
Alle mulige materialer kan bruges til at markere beliggenhed, udbredelse og højde på nye elementer i haven. Her et kommende æbleespalier.