Haveplan
En haveplan er en målfast tegning over indretningen af din have
En haveplan er til dig, der ønsker en tegning, der giver dig overblik over nye elementer og beplantninger i din have, om det er en have på en bar græsmark eller en gammel etableret have.
En haveplan sparer dig for tid og penge, da du uden at miste overblikket undervejs, kan implementere havens nye elementer efterhånden som tid og økonomi tillader dette.
Med en tilhørende planteliste undgår du fejlindkøb, da udvælgelse af planter tilpasses lys- og skyggeforhold samt jordbundens beskaffenhed, således at de nye planter, vil trives i din have.
En haveplan gør det lettere at overlade implementeringen af havens nye elementer til andre. Jeg deltager gerne i møder med f.eks. anlægsgartnere.
EN HAVEPLAN ANGIVER eksisterende samt nye elementer.
NYE ELEMENTER kan være:
- Ændring af græsplænen til at bestå af flere hyggelige haverum
- Nye bede med stauder, buske, træer og klatrende planter
- Beplantninger der skærmer for ind- og udsyn
- Buske og træer der kan være med til at skabe læ i haven
- Højbede til skærehaven eller køkkenurter
- Nye siddepladser, terrasser
- Anlæg af overdækninger og/eller pergolaer
- Placering og indretning af drivhus
FASTE ELEMENTER er typisk:
- Hus
- Garage
- Flisearealer
- Bede, pergolaer, siddepladser som ønskes bevaret
Udarbejdelse af en haveplan starter altid med et jeg kommer på besøg hos dig i din have. Jeg vil få mulighed for at lære din have lidt nærmere at kende og høre mere konkret om dine ønsker og planer. Under besøget tager jeg notater og skitserer de nye elementer på en målfast tegning.
DIN FORBEREDELSE:
- En MÅLFAST TEGNING over grunden med angivelse af eksisterende bygninger og faste belægninger, som jeg må bruge under havebesøget til at skitsere øvrige blivende elementer samt dine ønsker til indretning af haven. Tegningen skal være i målestoksforholdet 1:100 og foreligge på et papir i størrelsen A3.
- Hvis der skal anlægges nye bygninger såsom drivhus, skur eller nye flisearealer, vil der være brug for en tegning over rør og ledninger til el og TV, internet.
- Om der eksisterer KLAUSULER for beplantning, placering af bygninger og andre elementer fra kommunen eller grundejerforening
- Udarbejd gerne en liste over dine ønsker til ændringer i haven
PROCESSEN / Hvad får du for pengene
- HAVEBESØG (2 timer):
- Jeg får udleveret målfast tegning i hardcopy, jeg må tage med mig (hvis du ikke har en sådan, skal du forvente at jeg skal bruge ekstra tid på at foretage opmåling og skitsering)
- Vi går en tur i din have, jeg lærer din have nærmere at kende, hører om dine ønsker til indretning af haven, du modtager rådgivning og sparring undervejs
- Jeg tager notater
- Jeg kan få brug for at blive i din have lidt længere, hvor jeg opdaterer skitsen og notater fra gennemgangen med dig
- Jeg vurderer hvad prisen bliver for udfærdigelse af haveplan, vi aftaler om du også har brug for bedplaner og plantelister
- Arbejdet sættes i gang, når du har forudbetalt 50% af den aftalte pris
- Jeg sender efter havebesøget en mail med hvad vi har aftalt
- NB havebesøget skal betales, uanset du beslutter dig for at jeg skal udarbejde en haveplan
- UDARBEJDELSE AF RÅSKITSE:
- Jeg tager den målfaste tegning / skitse og notater med mig
- Jeg udarbejder udkast til haveplanen
- Råskitsering af dine ønsker, placering af elementer, ønsker til beplantning mm i målfast forhold
- GENNEMGANG AF RÅSKITSE (1-2 timer):
- Råskitse sendes til dig et par dage før gennemgangen
- Gennemgang pr. telefon eller hjemme hos dig af råskitse
- Jeg gør notater om eventuelle ændringer
- Et afstemningsmøde på grundlag af en råskitse, er gavnligt for processen, da vi får afstemt min opfattelse af dine ønsker, før jeg arbejder videre med udvælgelse og angivelse af detailbeplantning.
- UDARBEJDELSE AF GRUNDSKITSE
- Efter gennemgang af råskitse tegner jeg grundskitse til endelig haveplan i målfast forhold
- Udvælger beplantning og opdaterer PLANTELISTE:
- Planteliste indeholder billeder af hver enkelt plante, dansk og latinsk navn, vækstforhold, blomstring, tips om pleje
- UDAREJDELSE AF BEDPLAN
- Hvis dine ønsker omfatter bede som består af både loft og vægge (buske og træer) samt gulv bestående af stauder, udarbejder jeg bedplaner, som angiver gulvbeplantningen, således at haveplanen kun angiver buske og træer
- Tegning af bede i målfast forhold
- Angivelse af beplantning med numre på tegning, der refererer til planteliste
- UDARBEJDELSE AF HAVEPLAN:
- Rentegning af HAVEPLAN efter GRUNDSKITSE i målfast forhold
- Farvelægning af haveplanen
- Angivelse af beplantning; hver plante får numre på tegningen, der refererer til planteliste
- MAIL MED PLANTELISTER OG FAKTURA
- Før vi mødes til gennemgang af haveplan og bedplaner modtager du en mail med planteliste og faktura
- MAIL MED PLANTELISTER OG FAKTURA
- Før vi mødes til afleveringsmødet sender jeg dig planteliste og faktura pr. email
- AFLEVERINGSMØDE MED GENNEMGANG AF FÆRDIG HAVEPLAN OG EVT BEDPLANER SAMT PLANTELISTER (1-2 timer):
- Jeg kommer til dig i din have og gennemgår haveplanen samt eventuelle bedplaner og plantelister
- Du betaler fakturabeløbet fratrukket din forudbetaling via mobilepay eller kontant før afslutning af mødet
PRIS FOR HAVEPLAN
PRISEN for en haveplan afhænger allermest af dine ønsker til omfanget af nye elementer i haven, omfanget af beplantning samt størrelsen af din have, og om du ønsker haveplanen ledsages af BEDPLANER OG PLANTELISTER.
PRISNIVEAUET for en haveplan for en have med få nye elementer og en enkel beplantning koster fra 18.000 DKK inkl moms samt kørsel på 8 DKK inkl moms pr kilometer fra mig til dig og retur.
BETALING FOR HAVEBESØG
Det 2-timers havebesøg skal betales uanset du ønsker, jeg skal lave haveplanen og uanset omfanget og prisen for haveplanen. Du modtager i slutningen af havebesøget en faktura og betaling foretages via mobilepay eller kontant.
Prisen for et havebesøg er 2.500 DKK inkl moms på hverdage og 3.500 DKK inkl. moms i weekend og på helligdage samt 8 DKK inkl moms pr km fra min bopæl til din have og retur.
BETALING FOR HAVEPLAN:
Arbejdet sættes i gang, når du har betalt 50% forud af den aftalte pris. De resterende 50% betales ved aflevering af den færdige haveplan. Betaling foretages enten via mobilepay eller ved bankoverførsel.
Yderligere assistance koster 700 DKK inkl moms pr. påbegyndt halve time.
KONTAKT
Skriv en mail til susannekolmos@gmail.com eller send en sms. Skriv hvad du ønsker hjælp til, dit fulde navn, adresse, telefonnummer og hvornår du er at træffe, så vender jeg tilbage hurtigst muligt, så vi kan aftale nærmere.
Du er også velkommen til at give mig et kald på mobil 30 47 26 07. Læg en besked, hvis jeg ikke svarer, oplys hvornår du er at træffe, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.