SusHavedesign

Vild med vilje og biodiversitet i faste rammer – Fra græsplæne til blomstereng med temahaver

Lotte og Per havde for nogle år siden erhvervet en stor landejendom langt ud på landet i det smukke bakkede Nordsjællandske landskab. Efter de første år med renovering af huset indvending var blikket blevet rettet mod den store baghave, som bestod af en stor græsplæne omgivet af høje busketter bestående af gamle træer og buske både med spiselige bær og frugt og til pryd.

De bød mig ind til at udarbejde en plan for haven, hvor de uden at miste overblikket kan indarbejde de forskellige nye haverum og elementer efterhånden som tiden tillader det.

De ønsker at græsplænen bliver opdelt i flere rum, så den bliver mere hyggelig at tage ophold i og mere spændende at gå på tur i.

Lotte og Per havde specifikke ønsker til elementer såsom placering af orangeri, forskellige siddepladser spredt ud over haven omgivet af duftende, farverige og spiselige vækster med mulighed for ophold i forskelligt vejr, mulighed for forskellige kig til søen og resten af haverummene. Plads til legeredskaber til børnebørnene, nye terrasse og beplantning omkring som gør siddepladsen mere hyggelig. Lotte ønskede en pergola med klatrende vækster.

Lotte ønskede flere blomster, Per ønskede flere store træer, begge to ønskede flere spiselige vækster og masser af biodiversitet. De ville begge gerne gøre noget for biodiversiteten og vi fik blandt andet en snak om hvordan man på forskellig vis, kan genskabe blomsterenge med de oprindelige danske arter men også blomsterenge med mere kultiverede arter.

I haveplanen er indarbejdet nye haverum og bede fyldt med duftende, farverige og spiselige vækster. Haverum med forskellige temaer er spredt ud i græsplænen.

Græsplænen der får lov at gro vildt og med tiden omdannes til blomstereng med hjemmehørende arter. Temaerne spænder fra blomstereng, skære- og urtehave over græshave a la Piet Oudolf til blomstrende bede og busketter.

Græsplænen på vej til vild blomstereng – det lette udtryk

De store arealer udenom de nye elementer, i haveplanen markeret med lysegrønt vil fortsat være græs, men som med tiden omdannes til blomstereng. Blomsterenge med hjemmehørende arter, der forekommer i naturen omkring landejendommen.

En holdbar og lettere, men langsommere måde at genskabe den vilde flora er at slå græsset én gang om året i efteråret, hvor de hjemmehørende arter har haft mulighed at for at smide frø, før græsset slås. Græsset bør samles ind efter slåning, således at græsset ikke kommer til at bidrage med gødning til jorden, hvorved jorden gennem årene udpines og de hjemmehørende blomsterarter kan få mulighed for at spire og gro.

Det afklippede græs vil de lade ligge kort tid til tørring, så det kan bruges som hø til gårdens heste.

En måde at svække græssets dominans er ved såning eller udplantning af Liden Skjaller, Rhinanthus minor, der snylter på græssets rødder. Lotte overvejer hvordan og om hun vil bruge Liden skjaller, da hendes heste absolut ikke kan tåle at spise hverken planten eller frøene.

Stierne mellem haverummene

De nye elementer forbindes af stier bestående af enten flis (lysebrun) eller klippet græs (mørkere grøn), græs der klippes jævnligt i løbet af vækstsæsonen, for at holde det lavt og let at gå på. Stierne i sig selv er med til at skabe rum i haven.

Temahaverne

De første tanker jeg gjorde mig inden jeg tegnede haveplanen, var hvordan man kan skabe rum i haven og stadig bevare et relativt transparent udtryk. Hvor man har oplevelsen af at bevæge sig igennem en stor blomstereng og møde forskellige haverum, hvor man kan slå sig ned og nyde stemningen fra forskellige temaer og samtidig have kig havens øvrige rum samt ikke mindst søen.

Temahaverne er åbne haverum, hvor rammerne markeres af en bred sti af klippet græs, der afgrænser haverummene mod det uklippede græs. For at gøre det lettere at klippe græsset lægges sten/fliser mellem bedene og den klippede græskant. De klippede stier omkring haverummene, gør det også muligt let at gå rundt om disse og betragte dem fra forskellige vinkler.

Skabelonen til de tre temahaver består af 3 femkanter placeret op mod en sekskant i midten. Femkanterne fyldes ud med forskellige beplantning afhængig af temaet. Sekskantens smalle sider er placeret en stykke ind i femkanterne, med der formål at gøre siddepladserne i rummet mere intime og hyggelige da beplantningen vil danne væg omkring siddepladsen. Femkanterne er adskilt af stier der leder fra havens øvrige rum ind til sekskantens siddepladser.

Årstidshaven og pergolaen

Lotte ønskede flere blomster i haven og en pergola til klatrende vækster. Ideen med årstidshaven opstod efter et besøg på Fredensborg Slots årstidshave. Årstidshaven i haveplanen består af tre felter med fokus på henholdsvis blomstring forår, sommer og efterår.

Årstidshaven er et areal med koncentreret blomstring fra tidlig forår til sen efterår med kultiverede arter af beplantning. Hvert bed består af 3 buske med forskellig blomstringstidspunkt og løvfarve i en bund af stauder plantet med samme slags i større felter og så tæt at lugning allerede efter et års etablering bliver let at overskue og kun med tiden skal foretages i det tidlige forår. Mellem stauderne lægges mange forskellige forårsløg.

Ved pergolaen plantes klatrende og slyngende roser, klematis, kaprifolie, akebia og blåregn. Lottes plan er at skabe en pergola med at naturligt og ikke for stringent udtryk. Materialer som forventes hentet fra landejendommens træer, når de trænger til beskæring.

I midten er en i siddeplads hvor man afhængig af årstiden kan sidde i skygge eller sol og nyde bedenes frodige blomstring.

Græshaven

Jeg ønskede at indarbejde et haverum med en beplantning, der binder udtrykket fra den uklippede græsplænes kommende blomsterenge og græs sammen med de øvrige mere kultiveret dyrkede haverum.

Jeg er dybt inspireret af Piet Oudolf og Poul Pedersen fra Overdam Planteskoles brug af smukke græsser plantet sammen med forskellige stauder. Jeg har foreslået forskellige græsser, der er smukke både i vækst, blomster og frøstande og nogle smukke til brug i buketter. Udvalgt stauder som sammen med græsserne vil være smukke at se på også ved vintertide. Plantet til på en måde så bedene er lette at vedligeholde, lugning efter få års etablering kan være på et minimum i det tidlige forår indtil staudernes løv dækker jorden. Nedklipning af græsserne foretages sen vinter eller tidligste forår..

Lotte og Per tager ofte plads foran det gamle fuglebur, hvor der er et smukt kig til søen. Men savner mere læ, da vinde fra nord og vest ofte blæser ind over siddepladsen. Denne siddeplads er nu indarbejdet i græshaven. For at skabe mere læ omkring denne siddeplads, danner brændestabler væg mod vest og nord. Brændestablerne danner også en smuk væg som baggrund for græshaven. For at skabe yderligere læ plantes nye frugttræer på hver side af stien.

Høje græsser og stauder tæt på brændestablerne bryder udtrykket af de massive vægge samtidig med at de også vil mindske vindsuset hen over og omkring hjørnerne på brændestablerne.

Urte- og skærehaven

Lotte ønskede et haverum, hvor hun kan dyrke blomster til buketter og til farvertryk ville også gerne have et sted hvor hun dyrker grøntsager, som hun husker at komme til at passe end den etablerede køkkenhave, som ligger mere afsides fra deres opholdsrum på landejendomme.

Til dette formål har jeg skabt temahaven Urte- og skærehaven, som består af tre felter. Et felt til skærehave, to felter til dyrkning af bærbuske og køkkenurter. Lotte regner med at bruge end del af området til overskuds- og babyplanter, når hun selv vil forsøge at formere planter til det øvrige haverum.

Haverummet omgives af kastanjehegn, som skal skærme mod gæs, der tager ophold i haven nogle uger forår og efterår. Gæssene vil ellers gnave i og spise alle urter og grønne vækster i haverummet. Ud over at være en praktisk foranstaltning, vil kastanjehegnet danne en smuk lav ramme omkring haverummet.

I midten er der plads til siddepladser, hvor man kan nyde udsigten til søen og betragte livet i søen på tæt hold.

3 stier er med til at adskille og markere de tre dyrkede haverum og give adgang ud til stier videre ud i havens øvrige rum.

Vild med vilje, cirkler med kultiverede blomsterenge – det koncentrerede udtryk

Jeg blev inspireret af at Lotte og Per allerede havde tænkt i cirkler og stier. Den ide blev indarbejdet i haveplanen med runde felter til dyrkning af vilde blomster, små blomsterenge dyrket mere kultiveret og med et koncentreret farvemættet udtryk af blomstereng i forhold til græsplænen, som det vil tage længere tid at få skabt et blomstereng lignende udtryk.

Felterne plantes eller sås til med de i Danmark naturligt forekommende, hjemmehørende arter.

Det ene felt med en blanding af stauder, det andet med en blanding af stauder og etårige sommerblomster, tredje med etårige sommerblomster.

Ved etablering skrabes græslag af og der lægges et lag på 5-10 cm kompost ud på jorden. Frø høstes om om efteråret, lad frøstande stå vinteren over, klip det hele ned i det tidlige forår. Kant mod klippet græs – læg fliser/sten, der gør det nemt at slå græs og minimere behovet for at klippe kanter.

Orangeriet og højbedene

Lotte ønsker et orangeri, som hun selv vil bygge. I haveplanen placeres det i den nordøstligste del af haven med henblik på at det ligger i så megen sol som muligt. Ved siden af orangeriet er placeret højbede, hvor området er omgivet af et kastanjehegn. Beplantningen omkring siddepladsen foran orangeriet kan være bærbuske f.eks. blåbær.

På den anden side af orangeriet placeres et lille arbejds-/potteskur med plads til både at arbejde indendørs, til opbevaring og bord og overdækning med mulighed for at arbejde i det fri i læ for regn.

Stenhøjen

Lotte havde allerede plantet lavendler i det hævede bed, som ligger lige ved siden af indgangen til haven. Hun ønskede at haveplanen omfattede markering af at bedet kan forlænges og flere store marksten kan bruges som en smuk afgrænsning og kant. Jeg har foreslået at tilføje andre tørketålende stauder og krydderurter som bunddække under lavendlerne.

Skyggehaverne

Lotte og Per elsker at sidde og nye solen, men ønskede også siddepladser i skyggen og gerne nogen hvor man har kig til søen.

Under det store træ, etableres en siddeplads, hvor man på varme dage kan sidde i skygge, de øvrige elementer er placeret så der stadig er udkig til søen fra siddepladsen. Lotte og hendes mand har planer om at bygge en bænk rundt om de gamle træ, den er derfor også indarbejdet i havens plan.

Øst for det store gamle træer, står en del syge elmetræer, jeg har foreslået at man skærer dem ned til en højde af 3-4 meter og lader de i forvejen vildtvoksende vedbend indtage træstubbene og med tiden danne markante stedsegrønne søjler.

Mellem søen og og det store gamle træ i østsiden af haven ønskede Per, at der bliver plantet nye store træer, jeg har foreslået at et af dem bliver en rødbøg, som vil være et smukt element og give en variation i løvfarver til alt det andet grønne. Herunder etablereres også en siddeplads med skygge til varme sommerdage med kig til søen og havens øvrige rum.

Frugtlunden

Lotte og hendes mand er glade for at kunne hente frisk frugt i haven, i forvejen står der et par æble- og pæretræer i buskettet mod vest. Der plantes flere frugttræer ind således at området bliver en lille skovlund. De har planer om at træerne skal stammes op, så man kan se under dem og holdes i en højde, så frugten er let at plukke. Jeg har foreslået at en del af bunden plantes til med skovjordbær.

Pilehaverne og vildmarksbadet

Lotte er glad for at flette med pil, og har allerede etableret et pilebed, jeg har foreslået at etablere en arbejdsplads tæt på med plads til redskaber og mulighed for at arbejde både indenfor og ude i det fri, måske med en overdækning på det udendørs arbejdsbord.

Familien havde i forvejen etableret et vildmarksbad, men synes ikke rigtigt at de får det brugt. Jeg har derfor foreslået at gøre området omkring badet mere hyggeligt og intimt ved at skabe rum med levende vægge. Og da jorden her ved siden af søen er ret fugtig foreslår jeg at plante pil, som både kan være med til at trække fugten ud af jorden og være med til at opfylde Lottes behov for at kunne klippe pil til flet.

Haverummet ved terrassen

Tæt på huset ønskes græsplænen mere kultiveret og vil blive derfor slået jævnligt i løbet af vækstsæsonen med det formål at have et område tæt på terrassen med plads til spil og leg.

For at markere overgangen til den mere vilde del af haven, etableres stier i kanten af den slåede græsplæne bestående af flis, som derudover og så vil være markante rumdelere.

For at skabe lidt intimitet omkring den etablerede græsplæne tæt på huset etableres 3 buede bede med busketter bestående af buske med forskellige blomstringstidspunkter samt en underbeplantning af få udvalgte stauder, der tåler den lidt magre jord og plantet i større arealer, der gør bedene lette at holde.

Forlængelse af eksisterende terrasse og plads til børnebørnenes leg

En ny lavere liggende terrasse ønskes etableret i forlængelse af den eksisterende terrasse. I haveplanen er indarbejdet forslag til etablering af smalle vægge bestående af rionet, hvor klatrende vækster som roser, kaprifolie, klematis og akebia kan mingle sig mellem hinanden. Overliggere kan etableres som blåregn kan omslynge.

Ud for hjørnet af den nye terrasse etableres legeredskaber, gynge, sandkasse til børnebørnene.

Busket – overgangen fra græsplæne til temahaverne

Med det formål at skabe mere rum omkring den slåede græsplæne ved terrassen etableres buede bede omkring stierne bestående at buske med forskellig blomstringstidspunkter og løvfarver i en bund af forskellige stauder plantet i større felter, hvorimellem der lægges mange forskellige forårsløg. Buskene holdes i en højde, så man bevarer kigget til søen fra den den gamle højtliggende terrasse.