SusHavedesign

Et duftende og farverigt staudebed i fuld sol og tør jord

Velkommen til min have. Du bliver budt velkommen af et bed foran hegnet langs med hækken. Bedet er fyldt med duftende, farverige og spiselige vækster.

Et bed der har noget at byde på hver eneste dag året rundt både for mennesker, dyre- og insektlivet.

I bedet har insekter mulighed for at finde nektar i blomstrende vækster, hver eneste dag året rundt.

Her er det stauden Blåhat, knautia madeconica, der besøges flittigt af bier og andre insekter i ugevis i sommerhalvåret.

Jeg har ikke plantet Blåhat i bedet, frø har fundet vej til mellemrummene mellem fliserne, hvor de har spiret. Planterne stortrives i de tørre sprækker. De som ikke ligefrem står i vejen for adgangen til huset, får lov at blive stående.

Bedet er fyldt med duftende vækster. Her er det lavendler, lavendula angustifolia og rosenskovmærke Phuopsis stylosa der byder velkommen til haven i ugevis hen over sommeren. Hvor både blomster og løv på lavendel dufter.

.Jorden i bedet er knastør om sommeren, da bedet er badet i sol hele dagen. Jeg vander af princip aldrig dette bed. Bedet er derfor et godt eksempel på hvilke vækster, der trives med uger uden regn.

I den inderste del af bedet i Indgangspartiet, dyrker jeg spiselige hårdføre krydderurter som timian, oregano og salvier. De stortrives i den tørre, drænede jord med masser af sol. Tæt på hoveddøren og derfor let lige at smutte tørskoet ud og plukke ind selv på en grå og fugtig vinterdag.

Indgangspartiets placering i haven

Indgangspartiet består af en bred flisebelagt sti med et hævet smalt bed langs med hækken. Bedet ligger i fuld sol, jorden er tør, jeg vander aldrig bedet. De vækster, der trives, her er gode eksempler på vækster, der trives i ugevis uden regn.

Den del af bedet der ligger foran hegnet i vor indkørsel er synligt for forbipasserende, og det første der møder dig på vej ind i haven.

Bedet fortsætter langs med hækken ind bag hegnet.

På bag hegnet på den sydlige side af Indgangspartiet, passerer man Drivhuset på vej til hoveddøren.

Beplantningen i Indgangspartiet

Jeg har eksperimenteret gennem mange år med beplantningen i bedet, bedet har noget at byde på hver eneste dag året rundt.

I bedet er der mange forskellige forårsløgvækster, stauder, halv- og helbuske, klatrende vækster.

Stedsegrønne kugler af buksbom der sammen med smukke strukturer på træer og buske gør bedet interessant selv ved vintertide.

Den familie der anlagde haven i 1987, to år før vi flyttede ind, omkransede hele haven med en jordhøj på cirka en meter. Ud mod Indgangspartiet bliver jorden holdt på plads af en stenmur. En mur skabt af de samme fliser som på havens terrasse- og gangpartier.

Muren er pæn i sig selv, men jeg holder af at bryde de skarpe linjer og ville gerne gøre muren og jorden ind til hækken mere grøn. Mange af de vækster som trives her, selvsår sig mellem sprækkerne i muren, de får derfor lov til at blive boende her.

Midt på sommeren byder den stor gamle uægte jasmin, Philadelphus velkommen til haven med de smukkeste fyldte velduftende blomster.

En smuk og velduftende kaprifolie, der blomstrer både midt på sommeren og igen i efteråret, får lov at bruge jasminbusken som klatrestativ.

Ud over et dekorativt og duftende element i bedet, afskærmer jasminen og kaprifolien også for udsyn til naboer og indkig fra vejen.

Rosenskovmærke bruges alt for sjældent i de danske haver, lidt ærgerligt, fordi de er en hårdfør staude, der stortrives i et tørt bed i fuld sol.

Blomstrer i et par måneder hen over sommeren. Efter endt blomstring klipper jeg den ned, så giver den ofte en ekstra opvisning i løbet af efteråret.

Rosenskovmærken er et markant indslag i bedet, kan ses på lang afstand. Jeg bliver ofte spurgt af forbipasserende hvad navnet er på denne skønne vækst.

Duften fra blomsterne kan ofte opleves på flere meters afstand. En duft der tiltrækker masser af insekter.

Insekterne har mulighed for også at finde nektar i haveårets ydersæsoner både fra forårsløgsvækster, knolde samt et par blomstrende små træer.

Oktoberkirsebær Prunus subhirtella ‚Autumnalis rosea‛. blomstrer sporadisk her i haven fra november for at gå i fuld blomst sidst i marts.

Himlens Syv Sønner Heptacodium miconioides, der også er et lille træ, blomstrer i oktober og november.

Himlens Syv Sønner, blomstrer rigt med duftende blomster i efterårsmånederne. Barken på det lille træ er meget dekorativt og en pryd for vinterhaven. Løvet ligner bladene på kirsebærtræer, får utroligt smukke gyldne efterårsfarver.

Alpevioler, Cyclamen coum er en bunddækkende knoldvækst, der starter sin blomstring i februar ved milde vintre, blomstringen fortsætter til ind i april.

Alpevioler er knoldvækster. Jeg købte knoldene for en del år tilbage efter et havebesøg i England. Jeg havde aldrig før lagt mærke til denne vækst ud over at man ofte ser den som stueplante i små potter. Jeg var ikke klar over at man kan få knolde som klarer den danske vinter.

Der findes også en efterårsblomstrende variant Cyclamen hederifolium. Som jeg også har plantet flere steder i Indgangspartiet.

Begge varianter af Cyclamen trives i den tørre jord i stenhøjen. De holder faktisk af at blive bagt af solen om sommeren. De har stået her en del år nu og spreder sig langsomt.

Krokus og Erantis giver farve til bedet fra februar til ind i marts måned.

En stikling af min gamle Vinterjasmin, Jasminum nudiflorum trives her i det tørre bed. Blomstrer fra efteråret til ind i marts måned.

Dorthealiljer er lidt et forsøg, de skulle ikke trives i den tørre jord, alligevel dukker der blomster op i marts måned.

Den helt almindelige løvefod Alchemilla Mollis er en sejlivet staude, der klarer mange forskellige vækstforhold, her i Indgangspartiet stortrives den både i sol og skygge selvom her er meget tørt i lange perioder.

Selvsår sig flittigt mellem sprækkerne i fliserne, får lov til at blive stående, da både de grågrønne løv og de løvfarvede blomster er et smukt fyld og variation til alle de andre mere farverige vækster.

Indgangspartiet i forsommeren. Mellem sprækkerne har lupiner, akelejer, sporebaldrian, bjergknopurt, nelliker og mange andre stauder sået sig selv og trives mellem sprækkerne i flisebelægningem, hvor de startede livet plantet ud i bedet ovenfor.. De er meget velkomne, jeg holder af at de lige linjer brydes.

Kaprifolier og lavendler besøges flittigt af humlebierne.

I den inderste del af bedet tættest på hoveddøren var det oplagt at dyrke hårdføre krydderurter. Let at smutte ud og plukke ind til køkkenet.

Her gror mange forskellige timian og oregano samt salvier, de trives i den tørre jord, hvor de også står i fuld sol. Da bedet er hævet, er jorden drænet, hvilket er godt for rødderne på disse urter, så de kommer sikkert gennem en dansk våd vinter.

Mellem urterne bor også en tørketålende storkenæb, Geranium sanguineum. Både urter og storkenæb selvsår sig flittigt i sprækkerne mellem stenene. Hvor de på smukkeste vis dækker det meste af muren.

Bag hegnet står drivhuset på den modsatte side af bedet i Indgangspartiet. Blåregn og buksbom, som holdes i kort snor med årlige beskæringer, klæder nordsiden af drivhusvæggen på. To vækster der også klarer tørre forhold i næringsfattig jord.

De runde former på stedsegrønne buksbomkugler og lavendler gør sammen med træer og buske med vifteformede vækst bedet interessant at se på også ved vintertide.

Lyskæder i den gamle troldhassel leder os på vej til huset i de mørke timer i vinterhalvåret.

Drivhuset er et væsentligt element i Indgangspartiet, er smukt klædt på af stedsegrønne buksbomhække og blomstrende velduftende blåregn.

I de vintermåneder fungerer drivhuset som en stor lyslygte, der byder velkommen og leder os på vej ind til huset og haven.