Et duftende og farverigt staudebed i tør jord

Velkommen til min have. Du bliver budt velkommen af Indgangspartiet, en stenhøj med fyldt med duftende, farverige og spiselige vækster. I bedet trives mange forskellige forårsløg, stauder, prydbuske- og træer og stedsegrønne buksbomkugler, du finder sågar spiselige vækster i form af krydderurter. Jorden i bedet er knastør om sommeren, da bedet er badet i sol hele dagen.

Den familie der anlagde haven i 1987, to år før vi flyttede ind, omkransede hele haven med en jordhøj på cirka en meter. Ud mod Indgangspartiet bliver jorden holdt på plads af en stenmur. En mur skabt af de samme fliser som på havens terrasse- og gangpartier. Muren er pæn i sig selv, men jeg holder af at bryde de skarpe linjer og ville gerne gøre muren og jorden ind til hækken mere grøn.

Det har taget en del år at få beplantningen til at lykkes, jeg havde absolut ingen erfaring med havedyrkning, da vi flyttede ind. Mange penge og tid er brugt forgæves. “Learning-by-doing” og en spirende have-interesse, der bl.a. betød indkøb og læsning af masser af havebøger, både danske og udenlandske, betød at succesraten stille og roligt blev forbedret. Det hjalp at lære at forstå hvilke planter, der trives i en tør jord, der tilmed er tung lerjord. Samt ikke mindst læringen om, vil du dyrke planter, må du dyrke jorden først. Lavendler er nogle af stauderne, der stortrives på den tørre skråning.

Tilførsel af kompost og tørketålende planter var kodeordet. Læs med og se, måske bliver du inspireret af Indgangspartiets duftende, farverige og spiselige planter.

Indgangspartiet kalder jeg dette haverum, som er den første beplantning man ser, når man ankommer til haven. Indgangspartiet er synligt også inde fra haven og fra huset.

Indgangspartiet i forsommeren. Mellem sprækkerne har lupiner, akelejer, sporebaldrian, bjergknopurt, nelliker og mange andre stauder sået sig selv og trives mellem sprækkerne i flisebelægningem, hvor de startede livet plantet ud i bedet ovenfor.. De er meget velkomne, jeg holder af at de lige linjer brydes. Bag buksbomkuglerne blomstrer syrener og de mørbladede blodblomme og prydæble bidrager med farver i form at sit mørkerøde løv.

Midsommer i Indgangspartiet, den gamle jasmin blomstrer og byder velkommen med den skønneste duft. Lavendlerne står på spring til at springe ud, snart er det deres tur til at give farver og dufte til bedet.

Et kig gennem stauden den røde Blåhat, som har sået sig selv mellem fliserne og hegnet ud mod vejen. Besøges flittigt bier og andre insekter ligesom de mange andre blomstrende vækster i Indgangspartiet.

For enden af Indgangspartiet i hjørnet mellem Indgangspartiet og Vestterrassen står et stort gammelt Oktoberkirsebærtræ, Prunus subhirtella ‘Autumnalis rosea’. Oktoberkirsebær kan starte sin blomstring her i haven allerede i november måned.

Oktoberkirsebær sætter mange blomsterknopper. De springer ud gradvist fra november til april. Knopperne springer ud, når vi har dage med mildt vintervejr. Oktoberkirsebærtræet er en pryd både med og uden løv. Kirsebær, Prunus indtager utroligt skønne gyldne efterårsfarver, man lægger derfor meget mærke til træet lige før løvfald.

Jeg dyrker ikke have med henblik på at plukke blomster ind fra haven til stuen. Jeg nyder mit maleri i haven udenfor. Men med Oktoberkirsebær er det en anden sag. Det er blevet en tradition at drive grene til blomstring til julebordet. De mørke dage i december, er det kærkomment at kunne plukke noget ind der minder os om at lyset vender og forår og sommer er på vej.

Oktoberkirsebær er utrolig let at få i blomst i december, årsagen er at blomsterne i forvejen står på spring til at spring ud, bare vi får lidt mildere vejr. Jeg plejer derfor bare at klippe nogle grene et par uger før jul, tage dem ind gradvist, således at vi har grene i blomst på forskelligt stadie i juledagene.

Oktoberkirsebætræet er en pryd ikke kun med løv. Vækstformet er smukt vifteformet, som tydeligt ses både om natten ved fuldmåne samt en kedelig gråvejrsdag med mørke truende tordenskyer i baggrunden.

De kære små Alpevioler, Cyclamen coum er en bunddækkende knoldvækst, der starter sin blomstring i februar ved milde vintre. Ellers er marts måned, der hvor de titter frem, hvor blomstringen fortsætter til ind i april måned.

De forårsblomstrende Alpevioler tåler at vi i forårsmånederne ofte får en omgang frost. Blomsterne står uanfægtet med rimfrost.

Alpevioler er knoldvækster. Jeg købte knoldene for en del år tilbage efter et havebesøg i England. Jeg havde aldrig før lagt mærke til denne vækst ud over at man ofte ser den som stueplante i små potter. Jeg var ikke klar over at man kan få knolde som klarer den danske vinter.

Der findes også en efterårsblomstrende variant Cyclamen hederifolium. Som jeg også har plantet flere steder i Indgangspartiet.

Begge varianter af Cyclamen trives i den tørre jord i stenhøjen. De holder faktisk af at blive bagt af solen om sommeren. De har stået her en del år nu og spreder sig langsomt.

Har vinteren været mild titter Krokus, Crocus og Erantis, Eranthis hyemalis frem og melder forårets kommen.

Sidst i marts titter blomsterknopper frem af Kæmpestenbræk, Bergenia er en nem staude, der trives på tørre veldrænede steder. Om sommeren står den med store kødfulde mørkegrønne blade, der giver lidt skygge til jorden omkring den.

Det tidlige forår i marts begynder Lyngfloks, Phlox subulata og andre forårsblomstrende bunddækkende stauder blomstringen. Endnu er det de hjemmeavlede kugler af Buksbom, Buxus sempervirens, der er de markante spillere i Indgangspartiet.

Alle mine buksbom er fremavlet af stiklinger af en gammel plante, der var i haven da vi flyttede ind. Hvert år når jeg beskar den gamle busk, stak jeg stiklinger direkte et et stykke jord et skyggefuldt sted i haven. Efter et års tid havde de sat rødder og væksten godt igang. De er blevet plantet ud forskellige steder i haven.

Jeg har en del kugler, som bidrager med stedsegrønne vinterstrukturer og har avlet små hække om flere af havens bede. Kuglerne har taget år om at blive til de smukke vækster de nu er.

Stenhøjen falder i højden i takt med man bevæger sig ind mod haven. På den inderste del har jeg blandt de lave bunddækkende stauder, erfaret at krydderurter som Timian, Thymus, Oregano, Origanum, og Salvie, Salvia stortrives i den tørre veldrænede jord. Jeg har plantet en del forskellige af disse urter og har derfor mulighed for at hente en varieret smagspallette ind til både gryderetter, dressinger og salater.

Især Timian selvsår sig flittigt mellem sprækkerne både på flisegangen og på stenhøjens mur. De får lov til at være her, jeg synes det er smukt at bryde de skarpe linjer med krydderurterne.

Krydderurterne står her, hvor de ikke står langt fra hoveddøren, det er let at gå ud selv en frostkold vinterdag og plukke lidt urter til vinterens langtidskogte gryderetter. Ud over jeg glæder mig over at let at kunne klippe urter til madlavningen, så holder krydderurterne af den jævnlige studsning, de forynges og lever længere.

Krydderurterne blomstrer også, hvis de da får lov, jeg plejer at klippe meget af dem til madlavningen, men der plejer at dukke nogle blomster op senere på sommeren.

Rosenskovmærke, Phuopsis stylosa plantede jeg i Stenhøjen for mange år siden. Økonomien var ikke til andet end at indkøbe en enkelt plante.

Rosenskovmærke er en af de planter i Stenhøjen jeg holder meget af. Den blomstrer længe, vælter ud over muren, men kravler også gerne op ad jorden, og så dufter den.

Rosenskovmærke sætter mange blomsterknopper, knopperne er smukke i sig selv. Sætter nye knopper medens andre er i blomst. Blomstringen varer dog længe.

Mange insekter tiltrækkes af de duftende blomster. Nektaren er let at komme til i de åbne blomster.

Stor var glæden da den fik fat, at de lange stængler gerne slår rod, når de rør ved jorden. Jeg har derfor de senere år kunnet flytte mange små planter rundt til flere steder på Stenhøjen samt ikke mindst forsyne havens bede med disse skønheder.

Man skal dog være opmærksom på at de ikke holder af at stå med rødderne i våd tung vinterjord.

Selv bittesmå insekter holder af blomsterne på Rosenskovmærke. Det er maj, solen skinner og her er smukt.

Stenhøjen ligger til venstre og til højre er hegnet der afgrænser for ind- og udsyn. Som sagt så holder jeg af selvsåede planter, især dem som passer ind i det maleri jeg ønsker at male i haven. Jeg holder af en stil, der kan se lidt tilfældig ud, men alligevel kontrolleret.

Mellem fliserne er der ikke plads til at plante planter, jeg holder derfor af når planter find vej af sig selv. Den grønne rundbladede vækst ved foden af hegnet er en selvsået Løvefod, Alchemilla mollis. Og den høje plante der smyger sig op ad hegnet er en selvsået Blåhat, Knautia macedonica. Blåhatten er så livskraftig at jeg bliver nødt til at binde den ind til hegnet.

Det er juni, Lavendlerne begynder at tage farve. Jasminen og Kaprifolien er blomst. Kommer du forbi, bliver du nærmest bedøvet af duftene.

En meget smuk duftende og farverig Kaprifolie, Lonicera trives fint på trods af den tørre soleksponerede jord. Den får lov at mingle sig op i Jasminbusken.

Her er duft og farver i mange uger.

Den gamle kaprifolie der mingler sig rundt i Jasminbusken. Lavendlerne har sat mange knopper, der bliver snart helt blåt i Indgangspartiet.

Som sagt så er havens design med fokus på dufte, farver og spiseligt så mange dage om året som overhovedet muligt.

Uægte Jasmin, Philadelphus coronarius står lige overfor hegnet, der afskærmer for ind- og udsyn. Jeg ønskede at plante en buske i Stenhøjen, der også kunne være med til at afskærme for ind- og udsyn med kravet om både en smuk blomstring og en busk med en skøn duft.

Jasminen blev ret hurtigt et oplagt valg, men da den kun blomstrer i juni måned, så plantede jeg en kaprifolie sammen med den, som blomstrer både ofte samtidig med Jasminen men også flere gange efter. Jeg har haft blomster på Kaprifolien helt hen i december.

Det er ved at være efterår, september måned har indfundet sig. En af de få træer der blomstrer i Indgangspartiet på dette tidspunkt er Himlens Syv Sønner, Heptacodium miconioides. Blomsterne dufter og insekterne elsker at der er noget at sætte kurs mod på denne ti af året.

Oktober i Indgangspartiet, Himlens Syv Sønner blomstrer stadig med Stormhat, Aconomitum napellus i baggrunden.

November Indgangspartiet er præget af efterårets gyldne farver på buske og træer. Himlens Syv Sønner blomstrer stadig. Blomstringen har stået på i nogle måneder nu.

November og Oktoberkirsebærtræet står i sin meget smukke gyldne efterårsdragt.

November Kaprifolien giver endnu en opvisning medens Jasminens blade farves gule. Kom ikke og sig at efteråret er kedeligt. Det er lige før jeg vil påstå at efterår i Danmark er den tid på året, hvor der er størst farvevariation.

Løvfarver og blå himmel en novemberdag. Gyldne farver på Oktoberkrisebærtræet, gule farver på Spireahækken og Jasminen, mørke farver på Blodblommen og nærmest kobberfarvede på Prydkirsebærtræet. Bladene er snart faldet helt af. Haven er ved at gå i hi.

Men Indgangspartiet går aldrig helt i hi. Buksbomkuglerne giver sammen med de grå Lavendelbusk farver og struktur hele vinteren. Og den lille stikling af den gamle Vinterjasmin, Jasminum nudiflorum, starter sin blomstring så småt allerede i december, fortsætter til ind i april med pauser når vi har streng frost.

I de mørke måneder sætter jeg lys ved Drivhuset. Drivhuset står lige til højre indenfor hegnet og er en bygning, der også byder dig velkommen, når du kommer til haven. vi har ikke installeret permanent lys i Indgangspartiet, jeg holder af at lave afvekslende belysning hvert år. Her er former lyskæder hængt op i Æbleespalieret et smukt stor hjerte.

Blå himmel og et lille drys sne viser at Indgangspartiet også har noget at byde på i vinterhalvåret. Buksbomkuglernes runde former. For enden af Indgangspartiet står en gammel Troldhasselbusk, Corylus avellana, der er smuk at se på med sine smukke krogede grene.

Det er vinter. I ventetiden på et nyt haveår i Indgangspartiet er det hyggeligt ved frostvejr at lave snelygter, sætte dem i Indgangspartiet, hvor vi byder gæster velkommen ved at tænde lys.