SusHavedesign

Et lille rundt haverum omgivet af roser i selskab med duftende, farverige og spiselige vækster

Rosenrondellen er et hyggeligt intimt haverum, hvor man i flere måneder om sommeren kan sidde omgivet af smukke duftende roser. Men roserne har selskab af mange forskellige vækster, så haverummet har noget at byde på så mange dage om året af duftende, farverige og spiselige vækster.

Rosenrondellen består af en rund græsplæne med en diameter på ca 3 meter med bede udenom, adgang gennem en lille sti fra Æbleparasollerne. Da der kun er adgang til Rosenrondellen ad en lille åbning fra Æbleparasollerne, bliver haverummet intimt og hyggeligt. Man kan sidde ugeneret fra resten af haven og uden at forbipasserende på vejen opdager, man sidder der.

Rosenrondellen startede ligesom mange andre projekter i min have med en drøm. Rosenrondellen var drømmen om at skabe et haverum med en siddeplads, hvor man er omgivet af roser og deres vidunderlige dufte i så mange måneder om året som muligt. Rosenrondellen ligger placeret i havens sydvestlige hjørne og er en del af haverummet Cirklerne.

Roserne har selskab af blomstrende og duftende vækster, der både blomstrer samtidig med men også udenfor rosernes blomstringsperiode. Bedene er fyldt med mange forskellige forårsløg, stauder, klematis, kaprifolie, et- og toårige sommerblomster samt prydbuske og frugttræer.

Haverummets grundlæggende form ses bedst om vinteren og i det tidlige forår, senere når løvet er sprunget er de levende vægge med til at danne et lille intimt haverum.

Formålet med haverummet er at have en siddeplads, hvor vi er omgivet af duftende, farverige og spiselige vækster så mange dage om året som muligt. Siddepladsen er hyggelig at sidde på, fordi den er placeret op ad en levende væg bestående af store gamle busk- og klatreroser. Bænken er placeret på nordsiden af roserne, og da roserne er ret høje, giver de skygge midt på dagen, her er derfor dejligt at sidde på varme sommerdage.

Buske og små træer både de til pryd og de med spiselig frugt og bær danner levende vægge omkring haverummet. Her er både æble-, blomme- og kvædetræer. Her æbletræet Belle Boskoop, som også er en del af haverummet Æbleparasollerne, giver lækre madæbler og qua det er formet som en parasol, er det også en pryd for vinterhaven.

Roser, buske og træer, som blomstrer tidligt, har fået selskab af klatrende vækster, som blomstrer senere. Jeg er ret begejstret for de rigt- og sentblomstrende Klematis viticella. De tager aldrig livet af værtsplanterne, fordi de hvert år i marts måned klippes ned til 30 cm, hvorefter de skyder nyt løv og blomstrer fra juli og flere måneder frem.

Bedene omkring i haverummet Rosenrondellen består af en alsidig beplantning med varieret blomstringstidspunkt og forskellige løvfarver, der gør siddepladsen interessant at sidde i flere måneder igennem havesæsonen.

Nogle af de første buske og træer der blev plantet i haven, var Syrener. Jeg holder meget af Syrenerne, de blomstrer mere og mere jo ældre de bliver. Jeg gjorde mig stor umage med at vælge sorter, som blomstrer smukt og længe.

I Rosenrondellen står 3 gamle whiskytønder, hvori jeg hvert år planter de etårige duftende ærteblomster, Lathyrus odoratus ud. Hasselgrene og birkeris bliver samlet ind i februar og formet som naturlige klatrestativer. Ærteblomsterne dyrker jeg fra frø hvert år.

Planteportrætter

Portrætter af nogle af væksterne der gør haverummet interessant både samtidig med og udenfor rosernes blomstring.

For en del år siden fik jeg købt frø hjem fra et engelsk frøfirma af den mørkbladede judaspenge med magenta blomster, Lunaria annua Chedglow. 10 små spirer blev det til ud af 30 frø, jeg passede godt på dem og de blomstrede året efter, da Judaspenge er en 2-årig sommerblomst. Det vil sige den blomstrer året efter frøet har spiret. Ligesom med Fingerbøl, Digitalis. De 10 planter satte mange frø, jeg fik sået i efteråret, mange spirede, og året efter har de stået som små planter med mørke blade. Der året efter var en pryd for bedet både med det mørke løv, senere de magentafarvede blomster og i sensommer og efteråret de smukke frøstande.

Tidligt blomstrende prydtræer og buske blomstrer endnu en gang i sensommer og efteråret, fordi de har selskab af klematis.

Klematis er mere end de klatrende vækster. Jeg bruger mange forskellige staudeklematis, som jeg kan varmt kan anbefale at bruge, da disse hårdføre, længeblomstrende og meget smukke stauder, tilmed er frøstandene smukke og med til at gøre også vinterhaven interessant. Plant dem ved siden af højere stauder eller buske så de har lidt at læne sig op ad, de kan blive mellem 50-150 cm høje.

En staude jeg holder meget af er Stjerneskærm, Astrantia, som står med mange stjerneformede blomster i forskellige nuancer af hvid over lyserød til pink og mørkerøde farver som bunddække, der passer så fint sammen med roserne. Bjerghulsvøb starter blomstringen før Pimpinella major Rosea (der ikke har et dansk navn). Begge er stauder med lyserøde skærme. Smukke skærme i ugevis som et smukt supplement til de øvrige vækster i bedene.

Haveåret starter afhængig af hvor streng vinteren har været i februar eller marts. Forårsløgene vælter op af jorden. Læg mærke til de lave stauder i forkanten med de rødlige blomster. Det er Lungeurt, Pulmonaria longifolia.

Lungeurt blomstrer i flere måneder, starter i marts og fortsætter til ind i maj måned. Når de er afblomstret klipper jeg dem helt ned, ellers står de hele sommeren med lange tørre kedelige stængler. Nedklipningen provokerer planterne til at skyde nyt grønt løv. De fleste lungeurt har et smukt hvidplettet løv, som er meget dekorativt i sommerhalvåret som bunddække.

Senere på sommeren fylder de duftende etårige Ærteblomster, Lathyrus odoratus haverummet med deres skønne dufte og er med til at forlænge blomstrings-sæsonen i rosenrondellen. De bidrager til den romantiske stemning jeg ønsker i Rosenrondellen. Jeg forspirer en del sommerblomster og en af dem jeg er lykkedes med gennem mange år er duftende ærteblomster, Lathyrus odoratus. Jeg lader gerne nogle af planterne sætte frø og har på denne vis kunnet samlet frø, så jeg efterhånden er selvforsynende.

Forår betyder også tulipaner. Jeg plejer at lægge nye løg med års mellemrum, for lige at se om jeg er heldig at nogle kommer igen året efter, eksperimenterer med de forskellige og køber som regel kun de der anses for at være stabile og som tåler en dansk våd vinter. Min tunge lerjord og ofte besøg af sultne mus og mosegrise om vinteren, er en udfordring.

Bedene er fyldt med mange forskellige stauder, som overtager blomstringen efter forårsløgene og tulipanerne. Deres varierede løv dækker for nedvisningen af forårsløgenes blade og stængler.

Toårige vækster som Forglemmigej og Sibirisk Vinterportulak, der villigt sår sig selv, er kærkomne bedfyldere der mingler sig mellem og svæver smukt over staudernes begyndende vækst.

En af de første Storkenæb, Geranier der blomstrer i haven er Bølgekronet Storkenæb, Geranium phaeum. Denne Storkenæb blomstrer længe og selvsår sig meget villigt. De små nye planter er lette at genkende og kan bare flyttes til andre steder i haven.

Blodrød Storkenæb selvsår sig som sagt meget villigt. En lille plante blev i løbet af et par år en stor sag, nogle vil måske synes den står ubelejligt, jeg synes det er smukt, når planterne bløder op på de skarpe linjer. Ja så må vi indskrænke os og rykke lidt sammen på bænken. En stor attraktion ved denne Storkenæb er der mørke tegninger, de har på bladene. Planten er derfor attraktiv ikke kun for blomstringen, men også for det smukke varierede løv. Når de i slutningen af juni er ved at blive lige lovligt ranglede, klipper jeg dem helt ned til jorden. Geranierne skyder nyt løv, som kan nydes resten af sommeren. Måske sætter de en omgang nye blomster og kan derfor give ekstra farver til haverummet i sensommeren.

Jeg tilstræber en beplantning, der giver duft, farver og spiseligt i så mange dage om året som overhovedet muligt med de betingelser de danske årstider byder sig til med. En af mulighederne for at øge farverne i haven, er ikke kun at tænke i blomstring, men også løv.

Jeg er meget glad for den mørkbladede Troldhassel, Corylus avellana, som ud over sine mørke blade også er en smuk busk, der pryder haven ved vintertide med sine krogede grene. Den har mange fine stadier også under udspringet.

Tre mørkbladede Hyldeblomstbuske, Sambucus nigra ‘Black lace’ står spredt i det ene af Rosenrondellens bede. Hylden bevarer sine smukke mørke farve lige til frostens komme. Jeg holder gerne øje med, om der er blomsterknopper, denne hylds blomstring er nemlig ikke hvid, men lyserød.

Duftende hvide natvioler blomstrer i ugevis fra forår til ind i forsommeren.

Akelejer hører det sene forår og forsommeren til. De findes i så utroligt mange varianter, jeg holder af dem hver og en.

Når tulipanerne blomstrer gør Akelejerne klar til blomstring. For i løbet af få uger at give farver til haven i ugevis. Når de er afblomstret klipper jeg de fleste ned. Det forlænger livet for de ellers relativt kortlivede stauder. Men jeg lader også en del sætte frø. Akelejer sår sig flittigt rundt omkring i haven. Der er efterhånden mange som jeg ikke genkender, som nogen jeg har købt hjem eller selv sået fra frø, da de krydser sig og nye varianter opstår.

Akelejeblomster findes i mange forskellige former, især synes jeg de, der nærmest ligner små kyser, denne type Akelejer finder jeg meget romantiske og passer godt ind i stemningen i Rosenrondellen sammen med blandt andet Klematis, Natviol og Storkenæb.

Prydløg findes i utroligt mange varianter af størrelser og farver i skalaen, fra hvid over lyseblå, lyserød til mørk lilla. Her er en af de almindelige mørke lilla Prydløg i knop. Når jeg designer bede, forsøger jeg altid at tænke både farver og form. Skærmblomster, spir, kugler, åbne og lukkede blomster, farver der komplementerer hinanden. De runde kugler fra Prydløg er smukke modsætninger til de åbne skærmblomster på Bjerghulsvøb, farverne er forskellige, men da farverne lyserød og lilla klæder hinanden, bliver bedet ikke uroligt for øjet selvom der er forskelle både i form og farver.

Den allerførste rose der blomstrer i Rosenrondellen er Rose pimpinellifolia Frühlingsduft. Starter ofte allerede sidste i maj, hvis foråret har været mildt. Rosen blev plantet i rondellen, som en af de første og har fået lov til at bruge det gamle Rønnebærtræ som klatrestativ. Rønnebærtræet er ved at gå ud, men jeg vil hellere bruge de gamle stammer end at sætte noget kunstigt klatrestativ op, som jeg ikke synes passer ind i min måde at plante på. Jeg vil helst at beplantningen ser naturlig ud, som om naturen selv har valgt at bedene skal se ud som de gør. I naturen er der heller ingen bar jord, hvilket jeg tilstræber at eftergøre på en kontrolleret måde, men kultiverede planter.

Den almindelige Gederams er en plante jeg ikke ønsker i haven, den breder sig uhæmmet med rodskud og selvsår sig lige lovligt flittigt. Men den forædlede sort af Gederams, Epilobium angustifolium ‘ Stahl rose’ er meget velkommen, den breder sig ikke lige så uhæmmet. Jeg plantede for et par år siden tre små planter. De blev delt i her i efteråret 2020, hvor det nordlige bed af Rosenrondellen blev renoveret. Jeg glæder mig til der kommer flere af disse smukke lyserøde spir. Blomstrende spir er smukke komplementære former til rosernes runde blomster. Gederams ‘Stahl Rose’ gør også noget for insektlivet i haven. Insekterne har let ved at komme til nektaren i de åbne blomster.

De senere år er der kommet flere stauder til med blomstring i sensommer og efterår, Stormhat, Asters, Kertepileurt og Kvæsurt er stabile og nemme stauder, som jeg kun kan beklage at jeg ikke har plantet noget før, – men de først år med have gjorde jeg jo ligesom som så mange andre, styrtede afsted på planteskolen i foråret og kørte træt når vi nåede til efteråret.

Efterår i Rosenrondellen. Æbletræerne står med modne æbler, sommerblomster som Stolt Kavaler, Cosmos er med til at forlænge sæsonen, der bliver ved indtil frost, overlever endda som regel de første nætter med frost i november.